Surdejsbrød
Sådan gør du:
Opskrift – Surdejsbrød
Dag 1 morgen
- Opfrisk/foder din surdej og lad den stå i 8-10 timer på køkkenbordet. Husk den vokser, så det skal der være plads til i glasset.
- Vil du næste dag teste om din surdej er aktiv og klar, kan du tage en teske af dejen, komme det i et glas koldt vand og så skal dejen flyde – ikke falde til bunden. Falder den til bunden, er den ikke klar endnu.
Dag 1 aften
- Tag din aktive surdej og rør det ud i vandet.
- Tilføj melet og rør nu dejen på røremaskinen i ca. 8 minutter. Den vil være meget våd og ikke sammenhængende – det gør ikke noget. Du kan lave en glutentest efter de 8 minutter, ved at hive lidt dej op som gerne skulle være så elastisk, at du kan hive den så tyndt, at den næsten bliver gennemsigtig (uden at dejen går i stykker). Er du i tvivl, så rør 1-2 minutter mere.
- Tilsæt nu saltet og rør yderligere 2 minutter. Når din dej begynder at slå mod skålens kant og samle sig om dejkrogen, er den klar til at blive foldet. Dejen er blød, smidig og blank.
- Jeg bruger en kondibøtte (det er en fordel den er firkantet), som jeg smører i lidt neutral olie (bund og lidt op af siderne). Du kan også bruge et fad. Hæld dejen over i din bøtte (her er det en fordel at have en lille plastik dejskraber).
- Kom lidt koldt vand i en skål. Gør dine fingre godt våde inden du folder dejen – ellers vil dejen klistre til dine fingre. Når du folder din dej, så gælder det om skiftevis at få foldet alle “4 sider” ind under dejen (tænk lidt på en konvolut). Jeg tager én side af gangen ved at hive op i dejen på midten og lade siden foran mig “falde ind under dejen” – drejer så bøtten og gør det med de sidste 3 sider også. HUSK VÅDE FINGRE! Dejen må ikke tørre ud, så læg et låg på, gerne med det ene hjørne løs, så dejen får lidt ilt.
- Dette gøres yderligere 4 gange med 30 minutters mellemrum (4 gange over 2 timer).
- Dæk dejen til med låg eller folie, stil dejen på på køl minimum 10-12 timer.
Dag 2
- Tag din dej ud og lad den stå ved stuetemperatur på køkkenbordet i mindst 2 timer med et viskestykke over.
- Varm din ovn op på 260 grader, stil din støbejernsgryde ind og lad den blive helt varmt (gerne 1/2-1 time).
- Hæld dejen direkte ned i den varme gryde, kom låg på og bages i 30 minutter.
- Herefter tages låget af, sku ned på 230/240 grader og lad brødet bage yderligere 30 minutter – måske mere, det er vigtig at brødet får en flot lækker gylden skorpe! Tiden er derfor vejledende – ingen ovne er ens! Brug dine øjne og tag den ud (minimum 1 time), når du vurderer, at brødet har den farve, du ønsker.