Julecupcakes med citrusfrosting
Sådan gør du:
Cupcakes er både smukke og delikate. Disse er bagt med en smule ingefær og kanel og pyntet med en fløjlsblød frosting.
Julecupcakes:
- Forvarm ovnen til 200°C (varmluft 180°C) og gør 12 store cupcake- eller muffinforme klar. Det bedste er, hvis du har en bradepande med fordybninger til formene. Så holder kagerne formen, når du bager dem.
- Pisk Bakkedal og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk dem godt ud. Pisk vanilje, ingefær og kanel i.
- Rør mel og bagepulver sammen og rør det i æggeblandingen sammen med mælk og hakkede valnødder.
- Fyld formene og bag kagerne ca. 18-20 minutter. Brug en tandstikker til at stikke i dem. De er færdige, når der ikke hænger noget dej ved.
- Lad kagerne køle helt af inden du pynter dem med frosting.
Frosting:
- Rør flødeost helt blødt og ensartet i konsistensen. Tilsæt Bakkedal, revet citronskal og flormelis.
- Smør eller sprøjt det på toppen af de afkølede julecupcakes.