Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse. Hvis du vælger at takke nej til vores brug af cookies, vil sitet stadig fungere, men der kan opleves nedsat funktionalitet.
(4 personer) 2 kg limfjordsmuslinger 2 skalotteløg 1 fed hvidløg 1 porre 50 g Bakkedal 3-4 timiankviste 4 dl øl fra Fur – f.eks. hvedeøl eller anden pilsnerøl 1 dl piskefløde Salt, peber Persille
Limfjorden er Danmarks største fjordområde og et helt enestående spisekammer. Herfra får man de fineste østers og muslinger. Muslingefiskerne har oprettet deres eget bæredygtige økosystem, som gavner såvel fiskerne som muslingerne. Så du kan lave blåmuslinger dampet i øl fra øen Fur - et sandt kongemåltid. Rens muslingerne i koldt vand og check, at de er levende. Åbne muslinger skal lukke sig, når man banker dem let mod bordpladen - ellers er de døde og skal kasseres. Kassér også de muslinger, der er gået i stykker. Rens og snit grønsagerne fint. Sauter grønsagerne i Bakkedal sammen med timiankviste til løgene er klare. Tilsæt muslinger, rør rundt og hæld øl hen over. Læg låg på gryden og damp muslingerne 4-5 minutter til de er åbne. Kassér de uåbnede muslinger. Si muslingesuppen fra og kog op med piskefløde. Smag til med salt og peber og drys med hakket persille. Fordel muslingerne i dybe tallerkener, hæld suppen over og server straks med brød.