Julecupcakes med citrusfrosting

Cupcakes er både smukke og delikate. Disse er bagt med en smule ingefær og kanel og pyntet med en fløjlsblød frosting.

Sådan gør du:

Julecupcakes:

  • Forvarm ovnen til 200°C (varmluft 180°C) og gør 12 store cupcake- eller muffinforme klar. Det bedste er, hvis du har en bradepande med fordybninger til formene. Så holder kagerne formen, når du bager dem.
  • Pisk Bakkedal og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk dem godt ud. Pisk vanilje, ingefær og kanel i.
  • Rør mel og bagepulver sammen og rør det i æggeblandingen sammen med mælk og hakkede valnødder.
  • Fyld formene og bag kagerne ca. 18-20 minutter. Brug en tandstikker til at stikke i dem. De er færdige, når der ikke hænger noget dej ved.
  • Lad kagerne køle helt af inden du pynter dem med frosting.

 

Frosting:

  • Rør flødeost helt blødt og ensartet i konsistensen. Tilsæt Bakkedal, revet citronskal og flormelis.
  • Smør eller sprøjt det på toppen af de afkølede julecupcakes.