Brunsvigersnegle med drømmekagetopping

Sådan gør du: 

Rør gæren ud i lun mælk.
Tilsæt kardemomme, salt, sukker og æg og rør det godt sammen.
Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblandingen.
Tilsæt resten af melet lidt af gangen og ælt dejen rigtig grundigt igennem.
Brug evt. en røremaskine og ælt dejen i mindst 5 min.

Lad dejen hvile tildækket i 30 min.

Rør smør og farin sammen til en blød remonce.
Slå dejen ned og rul den ud på et meldrysset bord til en stor firkant ca. 30x60 cm.
Smør halvdelen af remoncen ud på dejen og rul dejen sammen til en roulade på den lange led.
Skær dejen i 16 lige tykke snegle, og fordel dem i en bradepande (27x36 cm mindst 5 cm høj) beklædt med bagepapir.

Lad dem hæve 30 min. til de er vokset sammen.

Varm resten af remoncen op i en gryde sammen med sirup og tilsæt kokosmel.
Hæld det henover sneglene og bag straks 25-30 min. ved 200°C .

Nyd dem lune og friskbagte.