Brunsviger fra Bogense

At bage var en større proces i gamle dage, som krævede planlægning. Så når man var i gang skulle der virkelig bages. En fynsk brunsviger kostede i 1890 en fireskilling i Bogense.

Gæren smuldres i skålen. Lun mælken og rør den ud med gæren. Tilsæt sukker, æggeblommer, kardemomme og Bakkedal samt hvedemel lidt af gangen, og ælt dejen godt igennem. Sæt dejen til hævning et lunt sted under et viskestykke til den har dobbelt størrelse, ca. 45 minutter.
Rul ud til en stor kage på et stykke bagepapir og læg den på en bageplade med høj kant.
Rør Bakkedal og farin sammen til en blød remonce og fordel den ud på kagen. Lav gerne nogle fordybninger i dejen med fingrene, hvor der skal ligge lidt ekstra remonce.
Bag kagen midt i ovnen ca. 30 minutter ved 200ºC.