Adventskranse

Adventskransen stammer fra Tyskland, og fandt sin vej til Danmark via Sønderjylland omkring første Verdenskrig. Denne spiselige version er både lækker og dekorativ til adventsbordet. 

Sådan gør du:

  1. Pisk æg i gæren. Tilsæt den lune mælk.
  2. Tilsæt sukker, kardemomme og salt. Smuldr Bakkedal Smør i 2/3 af hvedemelet og rør det i dejen.
  3. Ælt dejen godt igennem med resten af melet.
  4. Dejen skal være blød (som bolledej), ikke klistret. 
  5. Lad dejen hæve lunt i ca. 45 min.
  6. Ælt dejen let igennem og tril den til en lang pølse på et meldrysset bord. 
  7. Rul pølsen flad ca. 15  x 70 cm.
  8. Rør Bakkedal Smør og sukker sammen og fordel remoncen på dejen. 
  9. Drys med mandler og rosiner, skær dejen i 16 strimler og sno dem til spiraler.
    Vigtigt! Man vrider/drejer dejstrimlen, så dejen vender udad og remoncen indad. 
  10. Form spiralerne til kranse, læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve lunt til dobbelt størrelse i ca. 30 min.
  11. Pensel med æg og drys med perlesukker samt nøddeflager.
  12. Bag kransene ved 200 – 225 grader i ca.15 min. i alm. ovn

Serveres lune.

Fryseegnet.